Det er meget tørt i natur og haver. Tænk derfor før du tænder!

Brandvæsenet rykkede i 2022 ud til 243 brande som følge af uforsigtig brug af grill og bål. Aske, der bliver smidt væk efter bål og især grill, er den helt store synder, der tegner sig for næsten 70 pct. af de formodede årsager til brandene.

 

Fem gode råd om brug af grill eller bål

  • Brug aldrig brandfarlige væsker, når du griller og tænder bål – det er sikrest at tænde op med grillstarter eller optændingsblokke
  • Grill kun udendørs – ved brug af grill f.eks. i en udestue er der fare for kulilteforgiftning, som er livsfarlig
  • Placer grill eller bål i sikker afstand fra brandbart materiale og på et stabilt underlag – generelt er det vigtigt at holde afstand til tørre planter, bygninger og andet, der kan brænde
  • Hav altid vand i nærheden – så kan du nemt slukke, hvis en glød får fat i tørt buskads, dugen på bordet eller andet brændbart, og du kan køle huden, hvis du bliver forbrændt
  • Aske og kulrester skal være helt kolde, før du smider dem ud eller forlader bålpladsen – det kan tage over et døgn, før asken og kulresterne er kolde, og der ikke er gløder tilbage

 

Brandfare.dk

Hvis du gerne vil tænde bål i haven eller i naturen, så tjek altid brandfareindekset på Brandfare.dk og se, om der er forhøjet brandfare eller udstedt afbrændingsforbud. Forholdene kan variere fra dag til dag, så tjek altid hvad der gælder der, hvor du er. Se også gode råd til at undgå brand i naturen på Brandfare.dk.

 

Brand eller tilskadekomst

Ring 1-1-2, hvis der opstår brand, du ikke selv kan slukke. Ved forbrændinger skal du afkøle huden med rindende, lunkent vand og følge de almindelige førstehjælpsråd om, hvornår du bør søge læ  gehjælp.